PR2 - Etableret 1983 - PRINCE2® fra 2002
Telefon +45 40 51 56 73
  • Forside
  • PRINCE2 kursus
  • Om PRINCE2
    • Hvad er PRINCE2?
    • Mere om PRINCE2
    • PRINCE2 Eksaminer
    • QUIZ
    • Ledelsesprodukter med vejledning
    • Rådgivning
  • Bliv projektleder
  • Viden
  • Video
  • Download
  • Om PR2
    • John A. Hunderup
    • Akkrediteringer
    • Persondatabeskyttelse
    • Kontakt

Sådan får du styr på projektplanens omgivelser

16/12/2017

2 Comments

 
​Planlægning er som at kigge ind i krystalkugle. Vi skal være lidt spåkoner. Derfor handler det om at give dine forudsætninger, eksterne afhængighedsforhold og ikke mindst antagelser fuld opmærksomhed inden du kaster dig ind i detailplanlægningen. – Se projekt-case til sidst i artiklen.
Billede
Lad os se på de tre begreber og hvordan de skal håndteres.

Forudsætninger
- er forhold, som vi forventer er på plads. Noget som vi er afhængig af, men som vi ikke har tænkt, at vi skal udvikle eller opbygge i vores projekt. Vi kan altså inden vi går i gang tjekke, at den pågældende forudsætning er på plads.
Men det forudsætter at vi er helt klare over hvad vi egentlig forudsætter. Så vi ikke står senere i projektet og siger ”ja men jeg troede altså at…”
Det kunne fx være, at du inden du påbegynder projektet forudsætter:
  • at lovgivningen er færdigbehandlet og besluttet
  • at en bestemt infrastruktur er til rådighed
  • at byggegrunden er indkøbt

Igangsæt ikke projektet
Lidt firkantet kan man sige: Hvis der er forudsætninger, der ikke er på plads, så lad dog være at sætte gang i projektet.
Husk også løbende at tjekke at forudsætningerne fortsat er på plads!
Man kan være fristet til at ’antage’, at det når nok at komme på plads!
Men så er vi i gang med et helt nyt begreb:

Antagelser
- er forhold, som vi antager vil være på plads, men som vi kan påvirke og holde øje med. Vi har altså besluttet at gå i gang, da vi antager, at det er noget vi kan skabe kontrol over og få på plads i løbet af projektet.
Det kunne fx være, at du antager:
  • hvordan lovgivningen kommer til at se ud, når den er endeligt besluttet
  • et givent niveau af produktivitet for dine projektmedarbejdere
  • en forventet omkostning til indkøb i projektet
Der er ofte mange antagelser knyttet til selve planen. Husk derfor at informere om og dokumentere dine antagelser, som en del af beskrivelsen af planen.
Husk også, at alle antagelser giver anledning til en risiko. Som bør analyseres, håndteres og dokumenteres.
Der vil altid være antagelser. Men overvej om du trods alt er ved at have fået slæbt for mange sammen, så den samlede risiko bliver for stor!

Antagelser er roden til problemer.
Men du kan måske gøre noget ved det:
Kan vi påvirke hvordan lovgivningen kommer til at se ud?
Kan du følge produktiviteten tæt, og måske gøre noget ved den, hvis den svigter?

Eksterne afhængighedsforhold
- er produkter og leverancer som vi er afhængige af at andre, eventuelt andre projekter, kommer med og leverer til os i løbet af vores projekt. Det er forhold, som vi ikke har kontrol over i vores projekt. Vores projekt vil ofte gå i stå eller forsinkes, hvis de eksterne leverancer svigter eller forsinkes.
Det kunne fx være, at du har eksterne afhængigheder som:
  • Et infrastrukturprojekt der skal levere servere, netværk og kabler til dit projekt
  • Et uddannelsesprojekt der bl.a. skal levere uddannelse til dit projekts produkter
  • Et it-projekt der skal levere en it-løsning, som dit uddannelsesprojekt skal bruge
Hvis du har god tid, kan du konvertere eksterne afhængighedsforhold til forudsætninger, og sætte dig ned og vente på at de leverer. Det sidste punkt kunne være et eksempel herpå.
Du bør kontrollere eventuelle eksterne afhængigheder for at sikre, at der ikke er ændret i omfang, beskrivelse, kvalitet af produkterne, som du forventer at modtage eller ændret i leveringstid.
Husk at informere om og dokumentere de eksterne afhængigheder, som en del af beskrivelsen af planen.

Worst case går dit projekt i stå
Afhængig af karakteren af det eksterne afhængighedsforhold, kan du risikere, at dit projekt ikke kan komme videre og går i stå indtil den eksterne leverance dukker op. Eller at dit projekt forsinkes, hvis leverancen er utilstrækkelig.
 
PRINCE2®-metoden
- har fat i disse tre begreber, men er ikke særligt eksplicit omkring dem. Den mangler underbyggende forklaringer og eksempler.
For at imødegå at projektledere, der er nye ift. PRINCE2, går på gaden med en snæver teoretisk indsigt, bruger vi tid til at gå bag om PRINCE2-metoden, og forstå sådanne forhold på kurset ”Lær PRINCE2 Ordentligt”. Derved øges udbyttet af PRINCE2-metoden.
 
En case
Jeg arbejdede på et tidspunkt for en offentlig styrelse, der var ved at klargøre deres forretningsprocesser til en ny lovgivning, der var baseret på EU-lovgivning. De havde gjort sig en række forudsætninger. Jeg spurgte, hvor de havde dokumenteret dem, svaret var ”Det er mest noget vi taler om ved kaffemaskinen”. Dét var problem nr. 1. De havde faktisk så mange forudsætninger i luften, at projektet ikke ville kunne komme i gang før end det var for sent. Vi fik ’konverteret’ en del af forudsætningerne til ’antagelser’ som vi kunne belægge med en risiko. Så de var heller ikke rare. Men vi kunne påvirke antagelserne, herunder deres risiko. Det viste sig nemlig, at styrelsen havde gode muligheder for politisk at påvirke hvordan lovgivningen kom til at se ud. Projektets indhold blev stærkt ændret, idet der nu også skulle arbejdes med at påvirke lovgivningen. Projektet forblev risikofyldt, men nu kom det i gang, og kunne levere til tiden.

En let case?
Var der noget med en letbane, der havde en antagelse om at myndigheds godkendelsen nemt kom på plads? – men som tilsyneladende glemte at tjekke op på det. Heller ikke risikoen for forsinkelse af godkendelsen blev håndteret, herunder en vurdering af at konsekvensen ville være en udskydelse af sluttidspunktet for hele projektet.. – Eller er det bare en Aarhus-historie?

 
”Lær PRINCE2 Ordentligt”: www.pr2.dk/uddannelse

© John A. Hunderup – PR2 – December 2017

Copyright John A. Hunderup - PR2. Alle rettigheder forbeholdes
Bloggens artikler må kun citeres med kildeangivelse: "www.pr2.dk/blog - John A. Hunderup"



2 Comments
Anne Dam Jensen
18/12/2017 11:01:16

Rigtig gode forklaringer og eksempler. Det er vigtigt for projektledere at kommunikere disse forudsætninger, antagelser og eksterne afhængigheder til Styregruppen. Dette bør gøres da det er sundhedchecket på planen. Er der bare en form for realisme i den? Det er også måden at projektlederen får dækket sig af.
Til styregruppen vil jeg så sige ¨Brug noget tid på dette og fokuser ikke kun vigtige milepæle¨. Hvis hele planlægnings-session er lavet ud fra, at det nok skal komme og at teamet arbejder 100% på projektet - så er der stor risiko for at planen ikke holder. Det kan umiddelbart se godt ud, men bare vendt. Det skal nok gå galt hvis forudsætninger, antagelser og eksterne afhængigheder ikke er mappet ud, kommunikeret. Det er nemlig den eneste måde hvorpå vi har en chance for at styre det.

Reply
Chris Kolborg
20/12/2017 10:58:51

Gode pointer. Hvis der er fundamentale forudsætninger der skal være på plads for at opnå succes skal disse kommunikeres til en styregruppe som "Major Risks" i Business Case. Hvis x og y er fundamentale forudsætninger er risikoen at disse ikke opfyldes. Hvad er konsekvensen da og den vurderede sandsynlighed? Kan styregruppen leve med denne samlede risikoprofil eller gør det investeringen så risikabel at det minder om kasinospil? I så fald skal de overveje at stoppe da der er stor sandsynlighed for penge ned i afløbet. Desværre bliver disse forhold ofte glemt eller ignoreret. Ville nok være anderledes hvis det var styregruppernes egne penge der blev investeret....

Reply

Your comment will be posted after it is approved.


Leave a Reply.

    Her finder du viden om projektstyring i praksis. Enkle og klare forklaringer om projektlederens udfordringer - med råd og vejledning - der supplerer PRINCE2®-metoden. 

    Søgeord

    All
    Agile
    Bliv Projektleder
    Businesscase
    Certificering
    Erfaring
    Foundation
    Kvalitet
    Ledelsesprodukter
    Lederskab
    Organisation
    Planer
    Planlægning
    PRINCE2
    PRINCE2 Manifest
    Projektledelse
    Projektleder
    Projekttyper
    Risiko
    Roller&Ansvar
    Skabeloner
    Styregruppe
    Styregruppeformand
    Uddannelse


    Er der emner du kunne tænke dig at få behandlet i en artikel?
    Giv mig et vink!
    John A. Hunderup, PR2
    View my profile on LinkedIn

    Copyright John A. Hunderup - PR2.

    ​Alle rettigheder forbeholdes

    Bloggens artikler må kun citeres med kildeangivelse: "www.pr2.dk/blog - John A. Hunderup"

Vi hjælper med

Info om PRINCE2-metoden
PRINCE2 certificering
Rådgivning
Viden om projektledelse

Om

PR2
John A. Hunderup
​Akkrediteringer
Persondatabeskyttelse

Kontakt

Kontaktformular
Telefon +45 40 51 56 73
Mail

Følg os

Viden om Projektledelse i Praksis
© COPYRIGHT PR2 2025
​ALL RIGHTS RESERVED.
PRINCE2® and the Swirl logo are registered trademarks of the PeopleCert group. Used under licence from PeopleCert. All rights reserved.