I den fjerde og foreløbigt sidste artikel får du et overblik over mulighederne for uddannelse til projektleder. Vi ser på de mulige veje du kan gå og på spørgsmålet om hvad et certifikat er værd. Vi ser lidt på projektlederens karrierevej - der ofte kan ende med et bump.
Kan man uddanne sig til at blive projektleder?
"Ét er søkort at forstå, et andet skib at føre". Søkortet skal vi have, men det skal også kunne læses og udnyttes, så alle andre ombord er med.
I denne forståelse bliver ingen skibsfører efter et projektlederkursus, men forståelsen for skibets kurs, opdrift og det farefulde vand, det kan du få indblik i - resten er praktisk træning.
Som det er tilfældet i mange andre job er uddannelse en vigtig ting, men den kan ikke stå alene. Der er også behov for ’mesterlære’ eller praktik. I artikel nr. 2 behandlede jeg nogle af de muligheder du kan forfølge, for at opnå praktisk erfaring.
Generelt løfter uddannelse kompetencerne markant, hvis man på forhånd har nogen viden og erfaringer inden for området. Det gælder også for projektledelse. Uddannelse kan forstærke og løfte den viden og erfaring, som du allerede har erhvervet dig.
Det er bedst at have nogen erfaring med arbejdet i projekter, inden du kaster dig over uddannelse, så du har noget kendskab til, og forståelse for, de problemer der hersker i projekterne. Hvis du er helt blank, vil du på en uddannelse blive præsenteret for en række problemstillinger, metoder og værktøjer, som du har vanskeligt ved at sætte ind i en praktisk forståelse.
To typer uddannelse
For at sige det enkelt findes der to typer projektlederuddannelser:
De to typer uddannelse supplerer hinanden.
De er dog meget forskellige i form og indhold.
1 - Grundlæggende projektlederuddannelse
- giver et bredt overblik over de problemstillinger du møder, når du skal arbejde som projektleder.
Uddannelsen vil typisk give god plads til diskussioner, så der kan skabes en forståelse for problemstillingerne, og der vil være plads til at diskutere og vurdere forskellige tilgange til ledelse og styring af projekter.
2 – Uddannelse i specifikke metoder og teknikker
- giver dig en eller flere ’værktøjskasser’, med konkrete anvisninger på ’hvad’ og ’hvordan’. Det vil sige, vejledning til hvad du skal gøre i en given situation.
Du har behov for at forstå ’hvorfor’, når du trænes i metoder og teknikker. Altså bringe dig i stand til at vælge hvad du skal bruge af metoden, hvad du ikke skal bruge, og hvilke værktøjer du skal anvende i den konkrete situation.
Hvis du har nogen erfaring med forholdene i projekterne vil det hjælpe dig på vej.
En god underviser med praktisk erfaring vil kunne formidle metode og værktøjer, så du i høj grad får hjælp til en forståelse.
Sammenligning af de to typer uddannelsers indhold og tilgang:
Uddannelse (2) er lagt mere præcis og konkret end (1), idet tilgangen ikke i samme grad er til diskussion. Metoden og teknikkerne i uddannelse (2) anviser i højere grad, hvad man skal gøre. Uddannelse (2) omfatter typisk ikke uddannelse i lederskab.
Det kan skematisk beskrives sådan:
"Ét er søkort at forstå, et andet skib at føre". Søkortet skal vi have, men det skal også kunne læses og udnyttes, så alle andre ombord er med.
I denne forståelse bliver ingen skibsfører efter et projektlederkursus, men forståelsen for skibets kurs, opdrift og det farefulde vand, det kan du få indblik i - resten er praktisk træning.
Som det er tilfældet i mange andre job er uddannelse en vigtig ting, men den kan ikke stå alene. Der er også behov for ’mesterlære’ eller praktik. I artikel nr. 2 behandlede jeg nogle af de muligheder du kan forfølge, for at opnå praktisk erfaring.
Generelt løfter uddannelse kompetencerne markant, hvis man på forhånd har nogen viden og erfaringer inden for området. Det gælder også for projektledelse. Uddannelse kan forstærke og løfte den viden og erfaring, som du allerede har erhvervet dig.
Det er bedst at have nogen erfaring med arbejdet i projekter, inden du kaster dig over uddannelse, så du har noget kendskab til, og forståelse for, de problemer der hersker i projekterne. Hvis du er helt blank, vil du på en uddannelse blive præsenteret for en række problemstillinger, metoder og værktøjer, som du har vanskeligt ved at sætte ind i en praktisk forståelse.
To typer uddannelse
For at sige det enkelt findes der to typer projektlederuddannelser:
- Indlæring af grundlæggende og generel forståelse for projektformen, samt generel forståelse for hvordan projekter ledes
- Indlæring af konkrete metoder og teknikker, fx PRINCE2® og agile metoder, der i nogen grad direkte anviser hvad du skal gøre i en given situation
De to typer uddannelse supplerer hinanden.
De er dog meget forskellige i form og indhold.
1 - Grundlæggende projektlederuddannelse
- giver et bredt overblik over de problemstillinger du møder, når du skal arbejde som projektleder.
Uddannelsen vil typisk give god plads til diskussioner, så der kan skabes en forståelse for problemstillingerne, og der vil være plads til at diskutere og vurdere forskellige tilgange til ledelse og styring af projekter.
2 – Uddannelse i specifikke metoder og teknikker
- giver dig en eller flere ’værktøjskasser’, med konkrete anvisninger på ’hvad’ og ’hvordan’. Det vil sige, vejledning til hvad du skal gøre i en given situation.
Du har behov for at forstå ’hvorfor’, når du trænes i metoder og teknikker. Altså bringe dig i stand til at vælge hvad du skal bruge af metoden, hvad du ikke skal bruge, og hvilke værktøjer du skal anvende i den konkrete situation.
Hvis du har nogen erfaring med forholdene i projekterne vil det hjælpe dig på vej.
En god underviser med praktisk erfaring vil kunne formidle metode og værktøjer, så du i høj grad får hjælp til en forståelse.
Sammenligning af de to typer uddannelsers indhold og tilgang:
Uddannelse (2) er lagt mere præcis og konkret end (1), idet tilgangen ikke i samme grad er til diskussion. Metoden og teknikkerne i uddannelse (2) anviser i højere grad, hvad man skal gøre. Uddannelse (2) omfatter typisk ikke uddannelse i lederskab.
Det kan skematisk beskrives sådan:
1 - Grundlæggende projektlederuddannelse |
2 - Uddannelse i specifikke metoder og teknikker |
Generel forståelse for forskellige problemstillinger og discipliner |
Et ’roadmap’ eller en proces for hvornår eller i hvilken situation, du skal gøre hvad |
Forståelse af risikobegrebet |
Procedure for risikostyring |
Organisering af projektet |
Organisering med definerede roller og ansvar |
Opstilling af målsætninger |
Styring efter fastlagte præstationsmål |
Projektets beslutningstagere |
Proces for idéafklaring, planlægning og beslutninger, fx om igangsætning |
Forstå produkt- og kvalitetsbegrebet |
Fremgangsmåde for kvalitetsstyring og kvalitetskontrol |
Samarbejde med styregruppen |
Rapportering af fremdrift og eskalering til styregruppen |
Aktivitetsplanlægning |
Identifikation af produkter, kommunikation og beslutninger baseret på planer |
Forskellige tilgange til udvikling af projektets produkter |
Styring af udviklingsarbejdet. Metodikker (fx agile metodikker) til udvikling af produkter |
Analyse af projektets interessenter og kommunikationsplan |
Hvornår og hvordan rapportering udføres |
Konflikthåndtering |
- |
Sammensætning og ledelse af teams |
- |
Hvad skal du starte med?
– Der er lidt ’hønen og ægget’ over det spørgsmål.
Du kan, som mange vælger at gøre det, starte med (2) og lære en metode, fx PRINCE2. Metoden giver dig et skelet, som du kan hænge al øvrig viden op på.
Hvis en meget konkret tilgang tiltaler dig som person, og du søger konkrete anvisninger, vil uddannelse (2) tiltale dig. Har du en blødere tilgang og behov for først at få præsenteret og diskuteret forskellige fremgangsmåder, så vil uddannelse (1) tiltale dig.
Uanset hvilket hjørne du starter i, supplerer de to uddannelser hinanden.
Skal jeg vælge en projektlederuddannelse med eller uden en certificering?
Lad mig starte med at slå fast, at man ikke nødvendigvis er en bedre projektleder, fordi man har et certifikat.
Der er mange andre forhold der gør sig gældende – erfaring i høj grad. Certifikatet bevidner ikke at du er en god projektleder, måske dækker certifikatet også kun en certificering i en delmængde af den viden og de kompetencer, du har behov for. Men det viser, at du har tilegnet dig viden og demonstreret kompetencer i et givet område. Det vil altid være et plus!
Fakta er da også, at der i dag er stor efterspørgsel efter, og en forventning til, at en projektleder har en certificering.
Rigtigt mange vælger en PRINCE2-uddannelse, fordi den netop afsluttes med en eksamen og en certificering og fordi PRINCE2 er udbredt og anerkendt. Men også fordi det er en overkommelig uddannelse, både med hensyn til tidsforbrug og omkostning. Ca. 100.000 tager en PRINCE2 certificering pr. år. på verdensplan heraf ca. 5.500-6.000 pr. år i Danmark.
Når du har samlet både uddannelse og erfaring sammen kan du fortsætte med en IPMA certificering, der på IPMAs højere niveauer tester, om du har de nødvendige kompetencer som projektleder.
Jeg har talt med mange projektledere med mange års praktisk erfaring, som står uden job, og oplever at være ’lukket udenfor døren’, fordi der i mellemtiden er opstået et krav om at have et certifikat.
Et certifikat dokumenterer kompetencer på dit cv. Det kan have særlig værdi, hvis du fx overvejer at søge job i en international virksomhed i Danmark eller uden for landets grænser.
Som så meget andet er svaret således et både-og. Det skal ikke være certifikatet i sig selv der er målet. Omvendt er det nærmest et must at have ét.
Projektlederens karriere ender ofte med et bump
Når du udvikler din karriere som projektleder med uddannelse og erfaring, skal du være opmærksom på, at en karriere som projektleder kan ende med et bump.
Du kan naturligvis tilegne dig mere viden og flere kompetencer gennem uddannelse og erfaring, idet du kan udvikle din viden om og erfaring med fx:
Du kan få nye roller og andet / større ansvar omkring projekterne:
Men der er grænser for, hvor højt du kan stræbe. Der er i højere grad tale om, at du udvikler dig horisontalt med flere kompetencer og større styrke i samme job, frem for vertikalt med opnåelse af et øget ledelsesansvar.
Under alle omstændigheder er der ikke tale om en traditionel karriereudvikling i organisationen.
Afhængig af hvor moden virksomheden er inden for projektområdet, kan virksomheden have vanskeligt ved at forstå, hvordan projektledere kan gøre karriere og udvikle sig.
Jeg har dog set enkelte organisationer, hvor man har oversat den traditionelle karrierestige til tilsvarende trin for projektlederne. Dvs. hvor titlen fortsat var ’projektleder’, men hvor man netop målte niveau for projektledelsesarbejdet – og dermed aflønningstrin – på nogle af de parametre jeg har nævnt ovenfor.
– Der er lidt ’hønen og ægget’ over det spørgsmål.
Du kan, som mange vælger at gøre det, starte med (2) og lære en metode, fx PRINCE2. Metoden giver dig et skelet, som du kan hænge al øvrig viden op på.
Hvis en meget konkret tilgang tiltaler dig som person, og du søger konkrete anvisninger, vil uddannelse (2) tiltale dig. Har du en blødere tilgang og behov for først at få præsenteret og diskuteret forskellige fremgangsmåder, så vil uddannelse (1) tiltale dig.
Uanset hvilket hjørne du starter i, supplerer de to uddannelser hinanden.
Skal jeg vælge en projektlederuddannelse med eller uden en certificering?
Lad mig starte med at slå fast, at man ikke nødvendigvis er en bedre projektleder, fordi man har et certifikat.
Der er mange andre forhold der gør sig gældende – erfaring i høj grad. Certifikatet bevidner ikke at du er en god projektleder, måske dækker certifikatet også kun en certificering i en delmængde af den viden og de kompetencer, du har behov for. Men det viser, at du har tilegnet dig viden og demonstreret kompetencer i et givet område. Det vil altid være et plus!
Fakta er da også, at der i dag er stor efterspørgsel efter, og en forventning til, at en projektleder har en certificering.
Rigtigt mange vælger en PRINCE2-uddannelse, fordi den netop afsluttes med en eksamen og en certificering og fordi PRINCE2 er udbredt og anerkendt. Men også fordi det er en overkommelig uddannelse, både med hensyn til tidsforbrug og omkostning. Ca. 100.000 tager en PRINCE2 certificering pr. år. på verdensplan heraf ca. 5.500-6.000 pr. år i Danmark.
Når du har samlet både uddannelse og erfaring sammen kan du fortsætte med en IPMA certificering, der på IPMAs højere niveauer tester, om du har de nødvendige kompetencer som projektleder.
Jeg har talt med mange projektledere med mange års praktisk erfaring, som står uden job, og oplever at være ’lukket udenfor døren’, fordi der i mellemtiden er opstået et krav om at have et certifikat.
Et certifikat dokumenterer kompetencer på dit cv. Det kan have særlig værdi, hvis du fx overvejer at søge job i en international virksomhed i Danmark eller uden for landets grænser.
Som så meget andet er svaret således et både-og. Det skal ikke være certifikatet i sig selv der er målet. Omvendt er det nærmest et must at have ét.
Projektlederens karriere ender ofte med et bump
Når du udvikler din karriere som projektleder med uddannelse og erfaring, skal du være opmærksom på, at en karriere som projektleder kan ende med et bump.
Du kan naturligvis tilegne dig mere viden og flere kompetencer gennem uddannelse og erfaring, idet du kan udvikle din viden om og erfaring med fx:
- Flere styringsmetodikker
- Forskellige agile metoder
- Værktøjer
- Lederskab
Du kan få nye roller og andet / større ansvar omkring projekterne:
- Du kan bevæge dig fra ledelse af projekter til ledelse af programmer
- Du kan udvikle dig i retning af, at arbejde med større projekter med større budget og flere projektdeltagere og du kan udvikle dig til at have ansvar for mere krævende projekter
- Du kan få en rolle i et PMO (Project Management Office) eller en lignende funktion
- Du kan arbejde på meta-niveau i forhold til projektledelse, dvs. arbejde med at indføre metodikker, værktøjer og processer for projektstyring i virksomheden. En funktion der kan være forankret i PMOen
Men der er grænser for, hvor højt du kan stræbe. Der er i højere grad tale om, at du udvikler dig horisontalt med flere kompetencer og større styrke i samme job, frem for vertikalt med opnåelse af et øget ledelsesansvar.
Under alle omstændigheder er der ikke tale om en traditionel karriereudvikling i organisationen.
Afhængig af hvor moden virksomheden er inden for projektområdet, kan virksomheden have vanskeligt ved at forstå, hvordan projektledere kan gøre karriere og udvikle sig.
Jeg har dog set enkelte organisationer, hvor man har oversat den traditionelle karrierestige til tilsvarende trin for projektlederne. Dvs. hvor titlen fortsat var ’projektleder’, men hvor man netop målte niveau for projektledelsesarbejdet – og dermed aflønningstrin – på nogle af de parametre jeg har nævnt ovenfor.
